> Skakbrætsten i middelalderkirker
- en uløst gåde
Hvad er skakbrætsten?

Hvor findes de?

Hvorfor blev de lavet?

Danske og tyske skakbrætsten

The missing link

Skakbrætmønsterets betydning?

Skakbrætmønster fra jernalderen!

Hvorfra har vi vor viden?

Nye skakbrætsten

Kilder og kontakt

Om denne side

Hvad er skakbrætsten?

Skakbrætsten eller skaktavlkvadre forekommer i et halvt hundrede danske kirker. De adskiller sig fra almindelige kvadersten ved i overfladen at være behandlede, så der fremkommer mørke og lyse kvadratiske eller rektangulære felter. I nogle tilfælde er behandlingen ret overfladisk, mens der i andre tilfælde er tydelige niveauforskelle mellem de lyse og de mørke felter.

Antallet af felter varierer. Skakstenen i Giver kirke har 24 felter. Den i Nørre Tranders kirke har 75 felter.

Feltstørrelserne varierer også fra sten til sten ligesom de anvendte kvadersten er forskellige i farve og form. Enkelte er kvadratiske, men ellers er de rektangulære i forskellige varianter.

Udførelsen af skakstenene fremtræder i varierende kvaliteter. Selv om man tager højde for, at nogle af stenene er udført i skrøbeligere stenmateriale og måske har været mere udsat for vind og vejr end andre, så er nogle af stenene udført mere pertentligt og omhyggeligt end andre.

Der er almindelig enighed om, at stenene er blevet til samtidig med kirkebyggeriet i 1200-tallet.

Fotos af kirker og skakbrætsten er, hvis ikke andet er nævnt, taget af Erik Velling Hansen.

Det anvendte kortmateriale er venligst stillet til rådighed af Folkekirkens IT/Sogn.dk.