Hvorfra har vi vor viden?

Når folk i 1200-tallet søgte kirken må de have kendt betydningen af de ternede sten, men efterhånden er kendskabet og interessen gået i glemmebogen.

Den første der i nyere tid beskæftiger sig med emnet er arkitekten Frits Uldall, som i slutningen af 1800-tallet beskriver de jyske landsbykirker, og herunder nævner han de kvadersten, udhuggede som "dambrædter", han har fundet i 21 jyske kirker. Han kommer ikke med noget bud på stenenes betydning. I 1948 opregner M. Mackeprang 22 kirker med Skaktavlkvadre og mener, at de "nok (er) et Produkt af Stenhuggerens Fritidssyssel". Afgørende nyt i sagen sker der først i 1983-84, da arkæologen Jens Vellev og fotografen Poul Pedersen sætter sig for at kulegrave sagen. Støttet af artikler i Jyllands-Posten kommer der mange nye oplysninger frem, og resultatet af anstrengelserne bliver i 1989 lagt frem i bogen Romanske Stenarbejder 4, der rummer et katalog og en beskrivelse af nu 45 kirker med i alt 59 skaktavlkvadre. Siden da er der dukket enkelte nye sten op. Trods de mange nye erkendelser har man ikke nærmet sig nogen forklaring på stenenes betydning.

Nyt er det imidlertid, at man nu er blevet klar over, at skakbrætstenene skal ses i en større geografisk sammenhæng, end man hidtil har gjort. I 1994 skriver Eberhard og Rudolf Bönisch om Skakbrætsten fundet på murene af gamle markstenskirker i Niederlausitz. Det drejer sig om en halv snes kirker med sten, der i størrelse og variation svarer til de danske skakbrætsten. Kirkerne blev alle dateret til 1200-tallet. I de følgende år dukker der mange flere frem, og i dag (2012) har man kendskab til ca. 80 skakbrætsten fordelt på et halvt hundrede kirker, der strækker sig på begge sider af et 100 km bredt bælte omkring Oder floden. De østligste af dem befinder sig altså i det nuværende Polen.

Som i Danmark er der også fra tyske side gjort forsøg på en tolkning, men også her uden at nå frem til en endelig afklaring. Vi har således et historisk fænomen, der knytter sig til en bestemt tidsperiode, men hvor skakbrætstenene før var centreret i ét geografisk område, så findes de nu i to fra hinanden adskilte områder, og dermed har man fået endnu et spørgsmål at forholde sig til: Hvilken forbindelse har der været mellem de to områder?